topbjlke topbjlke-dk_02

 

Vi har komposteret vores relation til Oneness Movement og har skiftet navn til Center for Indre Frihed.

Du kan læse mere om hvorfor i brevet nedenfor eller du kan blot surfe direkte videre til Indre Frihed.....

 

Samsoe April 27, 2010

Kære Alle
 
Som mange andre har vi været igennem en flot og intens vinter og nu er foråret her med alle sine smukke blomster.
                                                                                                                                                                              Ligesom vinter er den tid, hvor visne blade og sidste års frugter ligger og komposterer for at kunne give næring til nye vækster, er vi kommet til det tidspunkt i vores liv, hvor vi har besluttet at kompostere vores relation til Oneness Movement – så denne mail handler om komposteringsprocessen og om de nye blomster, der er på vej frem i vores arbejde :o).
 
Kompost
 
Siden gennembruddet for 6 år siden har vi delt og arbejdet med mange af de fine teachings fra Oneness Movement i vores retræter og seminarer. Vi valgte samtidig at holde os på sidelinjen I forhold til organisationens ud- og indvikling ligesom vi valgte at være stille omkring nogle af de manipulationer og forvrængninger, vi også oplevede i bevægelsen. 
 
I lyset af de seneste forandringer føles det ikke længere autentisk, at vores arbejde bliver direkte associeret med Oneness Movement. Vi har været i dialog med Oneness Community’et og har skrevet 2 indlæg, der beskriver vores perspektiver på det, vi opfatter som usund praksis i bevægelsen. Det har skabt en masse  feedback og mange har stillet relevante spørgsmål til vores holdninger, som vi så har besvaret i et tredje skriv.
 
Sekvensen af indlæggene er således:
1)      An invitation to look again (March 25, 2010, Cecil)
2)      An invitation to get real (April 4th, Bruhn)
3)      Q&A on delusions in the movement (April 24th, Cecil and Bruhn)
 
Teksterne er end del af komposteringsprocessen og er blot et udtryk for vores autentiske sandhed som den ser ud lige nu. Vi er dybt taknemmelige for al den læring vi har fået gennem bevægelsen (denne inklusive :o)) Du er velkommen til at læse indlæggene, hvis du er nysgerrig. De er vedhæftet som pdf-filer. Du kan også bare springe over og fokusere på de nye blomster her under.
 
Nye blomster
 
Foråret bragte også et nyt navn til vores arbejde: ”Center for Indre Frihed”. Faktisk var det det første navn vi havde lige efter gennembruddene, så det føles godt at vende tilbage til det. Vi oplever også at blive skarpere på de perspektiver, vi arbejder efter, og at nye grundprincipper og værktøjer spirer frem.
 
Vores oplevelse af deeksha energien har altid været et flow af “koncentreret Presence” (ligesom man kan få koncentreret vaskepulver ;o)). Vi bruger ofte det engelske ord ”Presence” fordi det for os indeholder mere og andet end de danske ord ”Nærvær” og ”Tilstedeværelse”.
 
Vi vil fortsat arbejde med “Presence” men ikke på Oneness Movement deeksha måden, da vi begge føler behovet for at skære igennem den energimæssige støj fra alle historierne og overbevisningerne, vi oplever omkring deeksha energien og hele cirkusset omkring Amma Bhagavan. Deeksha set up’et og det kollektive sindsfelt omkring deeksha er faktisk med til at fjerne os fra det indre nærvær. Der er ikke noget vi skal hente derude - det hele er allerede inden i os.
 
I vores videre proces-arbejde mod indre frihed vil vi:

  • Arbejde med Presence gennem det resonans fænomen som vi kort forklarer herunder
  • Give dig værktøjer til at påkalde og forbinde dig dybere med Presence – også derhjemme
  • Ikke skelne mellem deeksha givere og ikke-deeksha givere
  • Arbejde endnu mere med “Presence punkter” (energi punkter i kroppen) for at udvide vores kropsbevidsthed
  • Have længere perioder af stilhed på retræterne og synke ned i det felt af Presence, der er i det kommende retreatcenter på vores gård på Samsø
  • Introducere længere retræter (3 uger til 3 måneder) for deltagere, der for alvor er klar til at overgive sig til……..sig Selv
  • Nyde flow’et i oplevelser af skiløb, vandring, snorkeling osv.
     

Resonans-fænomenet og Presence punkter
 
Indre Frihed bliver katalyseret og forstærket af det Presence-felt vi skaber sammen I grupper. Alle kan påkalde Presence – nærværet er alle væsners kilde. Problemet er ofte, at det egobaserede sinds uendelige kommentering kommer i vejen for både in-flow og oplevelsen af Presence.
 
I samværet med et oplyst menneske opstår et resonans-fænomen, der får dit energi-system til at hæve sin frekvens, så den matcher den højere vibration, der er til stede. Dette gør det muligt for Presence at flyde friere i dit system og hjælper til at gøre dit sind roligere. Man kan sammenligne det med en stemmegaffel, hvor et musikinstrument bliver tunet ind på den rigtige frekvens.
 
En anden måde at forklare det på, er analogien om brændeknuden. Som du ved, er det svært at få en brændeknude til at brænde ved bare at forsøge at få ild i den. Men hvis du lægger den ned ved siden af en brændeknude, der allerede brænder, vil den nye hurtigt bryde i brand. Denne ”ild” hjælper os til at brænde alle forhindringer, så vi kan hvile i ren Presence.
 
Vi vil yderligere udvikle det energetiske samspil med deltagerne for at få mest muligt ud af resonans-fænomenet. Formålet er at få vægtskålene til at tippe, så Presence fylder 90% af dit væsen og sindet kun 10% - i stedet for vise-versa – så livet kan leves i kraftfuld fredfyldthed :-).
 
Livet er en vidunderlig proces og arbejdet med indre frihed kan være med til at give dig en dybere forbindelse til Presence. Jo længere tid du vibrerer på de højere frekvenser, jo mere vil ego’et falme, efterhånden som de konditionerede programmer og strukturer bliver oplevet, accepteret og forløst. At være badet i Presence i længere perioder er utrolig vigtigt – det er ligesom at lægge dit ego i opløsningsmidler. Vi vil derfor også i højere grad fokusere på længere retreats.
 
En anden forudsætning for at kunne holde disse højere frekvenser er, at kroppens energisystem hele tiden er balanceret. Vi vil arbejde mere intensivt med det vi kalder Presence punkter. Alle disse fantastiske energipunkter i kroppen er direkte døre til Presence/det Guddommelige, og når vi kombinerer energiarbejdet med andre teknikker til følelsesmæssig og mental forløsning, kan der virkelig ske dybe transformationer. At lave dagligt arbejde med energipunkterne kan også hjælpe os til at blive bedre til at få trykket på nogle af vores andre ”knapper” uden at vi bliver fanget i vores sædvanlige reaktionsmønstre. Vi vil undervise i forskellige metoder til at fordybe forbindelsen med Presence – også i dagligdagen.
 
Vi er meget taknemmelige for de gaver, vi har modtaget fra alle vores lærere og vil gøre vores bedste for at bringe dem videre på en måde, der er autentisk for os og til gavn for det store OS.
 

Kærlige hilsener
Cecil og Bruhn
Center for Indre Frihed
www.innerfreedom.dk

 


 

 

påskelilje 200

 

 

 

 

 

 

compost_heap 220

 

 

 

 

 

buddha flower 200

 

 

 

hvide blomster CIF 215

 

 

 

 

23

 

 

 

 

blå blomster CIF 246

 

 

 

 

31