Hvordan vi arbejder

 
Ligesom livet er ikke-dogmatisk – arbejder vi oplevelsesbaseret

Andres sandhed er ikke sandhed for dig, før det bliver din egen oplevelse. At høre andre tale om “sandheden” er i sidste ende nytteløst, hvis gennembruddet ikke bliver en realitet for dig. Deeksha tager dig fra viden til oplevelse. Fra intellektuel forståelse til at leve sandheden i hvert enkelt nu. Fra kortvarigt at mærke en højere bevidsthed til at opleve forbindelse med Livet og Gud i hver celle af din krop – permanent.

Vores processer er baseret på oplevelser og indsigt. Ligesom undervisningen og dialogerne er baseret på faktiske hændelser – ikke rigide teoretiske strukturer. En organisk proces er nødvendig for at vende tilbage til Livet udenfor sindet - og Deekshaen er denne organiske proces.

Ligesom livet er mangfoldigt – arbejder vi med mange forskellige tilgange

Vi afvikler en del forskellige aktiviteter:

  • Retreats – 3-7 dages intensive processer, hvor diksha energien er konstant tilstede
  • Seminarer – 3-timer diksha sessioner for større grupper
  • Individuelle sessioner – 1-times healing og diksha processer, en til en
  • Pilgrimsvandringer og ceremonier – at arbejde på hellige steder i naturen er en vidunderlig måde at omgå sindet på
  • Flow-ski retreats i bjergene – en kraftfuld kombination af bevægelse og stilhed

Vi anvender forskellige redskaber i disse aktiviteter

  • Deeksha – som det primære og revolutionære transformations-redskab
  • Meditationer – guidede og ikke-guidede
  • Samskara Shuddhi (et kraftfuldt regressions redskab, hvor nådens lys sætter dig fri af tidligere programmering)
  • Praktiske øvelser – individuelle og kollektive
  • Kreative redskaber som dans, maling/tegning, sang etc.
  • Undervisning og dialog om det oplyste liv ag vejen til det

Ligesom livet er “både-og” (ikke “enten-eller”) arbejder vi med at forene polariteter 

Fra et universelt perspektiv er den fysiske verden blot en dans af polariteter. Den ene eksisterer ikke uden den anden. Nat og dag, sommer og vinter, flod og ebbe, smerte og nydelse går hånd i hånd.

Ægte glæde, som er af den transcendente dimension, er at opleve begge polariteter uden begær eller aversion. I vores workshops oplever og inkluderer vi polariteterne fuldt ud for at kunne transcendere dem. Nogle af de polariteter vi arbejder med er:

  • Intuitiv – rationel
  • Himmel – jord
  • Øst – vest
  • Feminin – maskulin
  • Krop - sind
  • Udendørs - indendørs


Ligesom livet ikke er givet – arbejder vi uden at bekymre os om resultatet 

Fra det absolutte perspektiv er alt perfekt. Også dig. Det er kun dit sind, der tror at noget burde være anderledes. Hjertet rummer alting uden modstand. Også forandring. Hvis mennesker begynder at leve fra hjertet (også de ”sind”, der gerne vil redde verden :o)) så ville tingene for alvor forandre sig. Ikke den anden vej rundt – at skabe forandring fra sindet er bare bevægelser i aktion-reaktion. Naturen er fuldt ud i stand til at tage hånd om sig selv – også vores sande natur

Når man arbejder fra det universelle perspektiv er alt spontant – Livet er i Live! Og ubeskriveligt intelligent. Det er er på den baggrund vores workshops folder sig ud – som en organisk proces. Målet er at opleve at der ikke er noget mål – vi er der allerede. Som Ramana Maharshi sagde: ”Lad det, der kommer, komme. Lad det, der går, gå. Find ud af, hvad der er tilbage.” Deekshaen får dig til at se, hvad der er ”tilbage” – din sande natur.
 

Ligesom livet er ét – arbejder vi fra det sted indeni os, hvor alt er forbundet

Det sted i os hvor alt er Ét, er det sted, der ikke kan beskrives. Nogle ord peger hen imod det: Tao, Buddha Natur, Universel Bevidsthed, Kristus Bevidsthed, Gud, Kilden, Den Store Ånd, Det Umanifesterede….men dét, vi alle rejser hen imod, ligger uden for det konceptuelle sind – bagved det bagvedliggende – så hvorfor spilde flere ord. Det kan kun OPLEVES – af dig!